
Sammen hjælper vi hinanden
med at gøre patienterne endnu gladere
Få adgang til DentaNets forbrugsvareaftale med Henry Schein og opnå store besparelser
I DentaNet har vi altid arbejdet hårdt på at tilbyde medlemmerne nogle aftaler og give nogle stærke værktøjer til at også at håndtere den økonomiske del af forretningen. Og med Corona-krisen, er der nu kommet ekstra stort fokus på at spare nogle omkostninger.
Derfor er vores nye forbrugsvareaftale med verdens største depot, Henry Schei, naturligvis også kommet med over i det rekonstruerede selskab.
De første medlemmer har allerede de sidste måneders tid fået foretaget analyser af deres indkøb de sidste års tid. Har man vores aftale, viser de første tal besparelser på mellem 15-25% - uanset hvilke depoter, der blev benyttet. Og skifter man nogle af varerne ud med Henry Scheins private label varer, så er der yderligere 5-10% at hente.
Det er vigtigt at pointere, at besparelsen for den enkelte klinik altid vil være en individuel sag. Det beror på, at sammensætningen af indkøbet er forskelligt og de priser, som man har købt ind til, også har varieret imellem klinikken.
Jeg anbefaler, at man i den givne situation, hvor der måske er kommet lidt mere tid på klinikken, gør følgende i forhold til at undersøge aftalen nærmere:
- Forsøg at tage så mange af jeres indkøbstal for de sidste 12 måneder ud, dvs. varebeskrivelse, antal og pris - og send til mig. Oplys, at DentaNet og Cliniclands/Henry Schein har tilladelse til at analysere på dem.
- Hvis tal-grundlaget for de 12 måneders indkøb er kvalitativ brugbart, så vender vi tilbage, når vi har resultatet og drøfter det med Jer.
- Hvis I er interesseret i at komme med på DentaNets aftale, er det også vigtigt, at I også synes, at det er let at bruge webshoppen. Det er vigtigt for os, at den indkøbsansvarlige også rent praktisk har en god oplevelse ved at skifte. I får derfor adgang til jeres helt egen konto, så I kan teste og foretage nogle prøvekøb med grundlag i de varer, som I allerede køber mange af.
- Synes I om det hele, så er det blot at underskrive tilslutningsaftalen, så I kan komme i gang med at købe billigere ind.
Er der yderligere spørgsmål og behov for et besøg, aftales der en tid til engang, hvor situationen i samfundet er mere normaliseret.
Og viser analysen stik mod forventning og alle andre resultater, at der ingen besparelse er at hente, så gælder reglen om, at klinikejeren får 10.000 kr. til at bruge på kursusdeltagelser hos DentaNet. Det er indskærpet af Lægemiddelstyrelsen, at det er ejeren, der skal være modtageren, men det har endnu ikke været aktuelt!
Så uanset kan vi spare Jer penge i krisetider!
Følgende gælder:
• Hvis – imod forventning – Cliniclands / Henry Schein efter analysen ikke er i stand til at fremvise en samlet besparelse på hele indkøbet, hvis klinikken alternativt havde brugt DentaNets aftale med Cliniclands / Henry Schein, så giver DentaNet klinikken et bevis til en værdi 10.000 DKK, der af klinikejerne (specificeret af Lægemiddelstyrelsen) kan bruges på deltagergebyrer på DentaNets kurser. Denne bestemmelse kan kun benyttes én gang af klinikken
• Klinikken skal være behjælpelig med at levere data på forbrugsvareindkøb inden for de seneste 12 måneder.
• Indkøbspriserne skal være veldokumenterede.
• Cliniclands / Henry Schein skal være I stand til at matche minimum 80% af det givne indkøb for de seneste 12 måneder.
Læs meget mere information om tilslutningsaftalen her.
Læs yderligere omkring, hvor stort et depot Henry Schein er her
Hvis du har nogle spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte mig.
Mange hilsner
Peter Lembke Gerdes
CEO DentaNet
pg@dentanet.dk