Esbjerg Dentallaboratorium

Esbjerg Dentallaboratorium
Danmarksgade 29 – 31
6701 Esbjerg
Denmark
75 12 36 88

Esbjerg Dentallaboratorium er et af Danmarks førende laboratorier, som har fokus på høj kvalitet, top service, faste priser med medlemsrabat og fakturarabat på dansk protetik.

Med mere end 65 års erfaring i branchen forener Esbjerg Dentallaboratorium omfattende håndværksmæssig ekspertise med de nyeste teknologier i dentalbranchen.

Det er et højteknologisk og dynamisk tænkende dentallaboratorium, hvor kvalitet, kundefokus og pris går op i en højere enhed. Det er et fuldservice dentallaboratorium med erfarne specialister inden for alle discipliner (også ortodonti) og har bl.a. mere end 20 års erfaring i avanceret implantatprotetik.

Produkter og services

Gør brug af DentaNets tætte samarbejde med et af Danmarks førende laboratorier.

Du får:

  • Høj kvalitet.
  • Topservice.
  • Faste priser.
  • Fast rabat på dansk fremstillet teknik.

CAD/CAM

Hverdagen på laboratoriet er præget af såvel traditionelt håndværk, f.eks. i form af håndoplagt porcelæn som brug af de nyeste 3D scannere og software i den digitale produktion, hvor også nye CAD materialer testes og tages i brug som supplement til eller erstatning af mere traditionelle materialer.

Som det første danske dentallaboratorium fremstiller Esbjerg Dentallaboratorium Cercon zirkonoxyd kroner på eget CAD/CAM-anlæg, ligesom de selv fræser Cresco implantatbroer.

3D Scanning

Som det første danske laboratorium har Esbjerg Dentallaboratorium købt en 3Shape Trios intra-oral scanner, der lånes ud til tandlæger. Det giver mulighed for, at de der ønsker det, kan afprøve det digitale workflow mellem tandlæge og laboratorium. Udover selvfølgelig at have langt mindre ubehag for patienten og generelt højere præcision i aftrykket, er resultaterne også gode. Det digitale workflow sikrer brugbare aftryk og er med til at effektivisere arbejdsgangene samt nedsætte leveringstiden.

Komposit

Ambarino High Class, der er en nanokomposit fra det tyske firma Creamed har et højt indhold af glas filler, der tilfører det unikke egenskaber i form af fleksibilitet og brudstyrke. Materialet er særdeles velegnet til non- eller minimal invasiv behandling, f.eks. ved stærkt eroderede tænder, hvor man tidligere præparerede.

Implantater

En anden passion er implantatteknologi, hvor laboratoriet løser mange store og udfordrende opgaver, hvor det analoge og digitale går perfekt hånd i hånd.

Her er samarbejdet mellem patienten, kirurgen, protetikeren og laboratoriet altid i fokus med henblik på bedste kosmetiske og funktionelle løsning.

Inman Aligner

Esbjerg Dentallaboratorium var det 2. laboratorium uden for USA, der sikrede sig status som Inman Aligner Certificeret Dentallaboratorium og har siden 2010 produceret tusindevis af Inman Aligners til tandlæger i Danmark og 13 andre europæiske lande.

Inman Alignerens funktionalitet udvikles løbende i samarbejde med opfinderen Donal Inman og det engelske Inman Aligner Training.

ISO-certificeret

Pålidelighed og leveringssikkerhed går hånd i hånd med de nyeste teknologier, og ingen opgave er for stor eller for lille. Laboratoriets kvalitetsledelsessystem er naturligvis ISO 9001:2008 certificeret.

Konstant efteruddannelse

Laboratorieejer, Thomas Thomsen, og resten af teamet er ofte på kursus. Der deltages blandt andet på en del af DentaNets kurser og Symposium. Esbjerg Dentallaboratoriet uddanner derfor løbende deres medarbejdere, så de altid har en mulighed for at understøtte den viden, som kursisterne kommer hjem med og skal implementere efterfølgende.

Om Esbjerg Dentallaboratorium

Esbjerg Dentallaboratorium er et af de ældste dentallaboratorier, som har serviceret kunder i hele landet siden 1949. Esbjerg Dentallaboratorium er et fuldservice dentallaboratorium med ca. 30 medarbejdere, der er erfarne specialister inden for de forskellige discipliner.

Vi kan varmt anbefale Esbjerg Dentallaboratorium Du kan forvente en kompetent og meget rolig vestjysk humor og seriøsitet, når du taler med dem.

Kontaktperson

Thomas Bent Thomsen, Indehaver

Telefon: 75 12 36 88

Email: info@esbjergdental.dk