Tilbage til startsiden
Gå til Sitemap
Print siden
Kontakt os
Dentanet
Medlemmer
Login
Indmelding - menu
 

DentaNet Symposium 2011 - Uge 5 - Fre-Lør d. 4.-5. februar 2011

Sæt kryds i kalenderen allerede nu! Det bliver rigtig spændende og lærerigt!

 
DentaNet Symposium 2010 var en kæmpe succes!
 
Evalueringen landede på 5,54 point ud af 6! Den flotte karakter blev målt på over 10 parametre heriblandt talernes faglighed og engagement samt indlæggets indhold.
 

 

Læs herunder om det fine arrangement

 

 

Vi byder velkommen igen i uge 5, 2011

   

 
Her kan du se hvad DentaNet Symposium 2010 bød på

 

Dr. Mechanic åbnede DentaNet Symposium 2010
 
Der var lagt i kakkelovnen til den helt store taleroplevelse, cutting edge vidensdeling og networking ved DentaNets første DentaNet Symposium.
 
At dømme ud fra evalueringerne og oplevelsen som deltager i de to dage, var tilfredsheden også helt i top. Deltagerne tog fra to dages indlæg med bagagen fyldt op af ny inspiration og hyggeligt samvær.
 
 "Fantastisk inspirerende kursus. Har virkelig fået noget med hjem"
- Tandlæge Susanne Hvilshøj, Odense
 

 

Den æstetiske praksis og Smile Design

Dr. Elliot Mechanic fra Canada lagde ud om fredagen med at fortælle om, hvordan deltagerne i højere grad inkluderer de æstetiske behandlinger i sine behandlingstilbud, og hvordan man opbygger sin klinik til at have mere fokus på den type behandlinger.
 
Dr. Mechanic gennemgik fra A-Z, hvordan der skal tages højde for ansigtsform mm. i designet af et flot smil.
 
Deltagerne fik en god indsigt i, hvordan man ved hjælp af wax-up og provisorier hele tiden kan ændre fremtoningen og samtidig har patienten med i beslutningsprocessen.
 
Der blev suppleret med gode markedsføringstips til, hvordan der kan tiltrækkes nye patienter, der ønsker de æstetiske behandlinger.
 
Mange vil godt høre Dr. Mechanic igen, og vi arrangerer senere på året et 2-dages kursus inkl. hands-on med den engagerede canadier!

Dr. Elliot Mechanic
 
 

Netværksmiddag 

Fredag aften var der netværksmiddag og der var tid til den uformelle networking.
 
 
 
Deltagerne fik tid til at erfaringsudveksle og snakke om stort og småt. Stemningen var dejlig, og der var tid til at lade dagens indtryk synke ind.
 
Her ses et lille udsnit af nogle af de glade deltagere, der ikke lod muligheden for et godt billede passere!

 

 

The Inman Aligner - Ortodontien er blevet revolutioneret

 
Dr. Tif Qureshi, Dr. Tim Bradstock-Smith og Dr. James Russell overtog scenen lørdag.
 
 
    Dr. Tif Qureshi
 
"The Three Amigos" arbejde med the Inman Aligner har bragt avanceret ortodonti ned på et let tilgængeligt niveau til brug i almindelig praksis.
 
Og hos deltagerne var der ingen tvivl: Der var virkelig tale om en revolution og de første certificeringskurser er allerede ved at blive sat i søen til april og i løbet af året.
 

   The Inman Aligner
 
 
"Højaktuelt kursus, praktiske tips, etisk tandbehandling v.h.a. Inman Aligner"
- Tandlæge Mette Østergaard, Brønderslev
  

Regenerér det smukke smil - Implantologi

Symposiet sluttede af med implantologiens og den æstetiske parodontalbehandlings ”grand old man”, Prof. David Hoexter.
 
Hoexters CV dækker adskillige sider, hvilket der ikke blev lagt skjul på, og hans viden har dannet basis for undervisning og praksis verden over.
 
Her var tale om en af de helt tunge drenge, der øste ud af sin viden og erfaring.

 

 
 

Internationale eksperter samlet i København
 

 "Dette Symposium har bragt mig langt videre end alle de tidligere!

Glæder mig til næste år"

- Tandlæge Kirsten Steffensen, Østervrå

  

Vi ses igen!

 
Da lørdag eftermiddag oprandt kunne det konstateres, at DentaNet med sit første Symposium har nået en milepæl og sat en høj standard for måden at udveksle erfaring på.
 
Kombinationen af tætte samarbejdspartnerskaber, omkostnings- og tidsbesparelser samt stærk vidensdeling gik op i en højere og meget effektiv enhed og vil fortsat gøre det.
 
Vi glæder os til at se medlemmer til kurser, workshops og arrangementer i løbet af året og selvfølgelig til næste DentaNet Symposium i 2011!
 
 
 
             Peter Gerdes, DentaNet
 
 

 
 

 

 
 
 

  Nyeste Samarbejdsaftaler!

    
  
 

 

  Inman Aligner Certificering

  
 
 
 
 

  Tandrensningskursus

  for Klinikassistenter

   
     
 

  Hypnose Introkursus