Lettere reparationer med plast for tandplejere

Hvorfor et plastkursus til tandplejere?

Kurset er udviklet på baggrund af den aktuelle udvikling i tandplejen i Danmark og mange tandplejeres ønske om at kunne udføre enkle reparationer med plast. Kurset er ikke tilrettelagt som en erstatning for yngre- og nyuddannede tandlæger, men er udviklet specifikt og målrettet til lettere opgaver, der meget vel kan tænkes udført af tandplejeren.

Kursets formål er at give tandplejerne en almen forståelse for materialet og anvendelse af de enkelte komponenter i kompositbehandlingen, herunder BulkFill-materialerne, hvis anvendelse i klinikkerne er stigende. 

Prognoser fortæller, at godt 35% af tandlægernes restaureringer er underpolymerisede. Hvis materialet ikke er ordentligt polymeriseret, vil der være tab af fysiske egenskaber. Det er en fejl, som man ikke bør begå. Derfor er det også et grundlæggende element, at man kender fremstillingssekvenserne og ved, hvordan man sikrer en perfekt bonding mellem tand og plast. Der vil også være fokus på okklusionen før og efter behandlingen. Infraktioner i tænder ses i praksis hver eneste dag, og Flemming Brandt gennemgår diagnostik og behandling på forskellige niveauer. 

Hands-on-øvelser

Der veksles hele tiden mellem teori og praktisk modelarbejde. Flemming Brandt har udviklet enkle arbejdsmodeller, der illustrerer den kliniske situation. Kurset er sat til 6 timers effektiv undervisning. 

Dagen afsluttes med at restaurere en rigtig tand, dog stadig som modelarbejde. På kurset vil vi anvende Venus Pearl, som Flemming Brandt selv arbejder med dagligt.

Efter kurset vil du være i stand til at udføre enkle reparationer med klinikkens plastmateriale. 

Du vil lære:

  • Excavering med brug af cariesfinder.
  • Kavitetsudformning.
  • Diffentieret total etch.
  • Self etch.
  • Opbygning af kaviteter.
  • Bonding.
  • Polering.

Opfølgning efter kurset

Efter ca. 3 måneder bliver der lavet en opsamling, hvor vi gennemgår alle de problemer, deltagerne efterfølgende kan have stødt på i hverdagen. På den måde sikrer vi os, at kurset også kommer til at fungere i praksis.

Det har alt i alt været et godt sammensat kursus, der gør mig tryg og sikker i at skulle hjem og anvende mine nye kompetencer.

Tandplejer Ditte Larsen, Danmark

Lecturers

Events

Nyborg
Venue to be announced
5800 Nyborg
Danmark