top of page

DentaNet Klinikassistent Symposium 2027

Fredag 29. januar 2027

Radisson Blu Scandinavia Hotel
Amager Boulevard 70
2300 København S

Course price

Ved tilmelding senest 1. juli:
2.995 DKK

DentaNet Medlemmer/Klinikker sparer 10% på deltagergebyret

Course language 

Dansk

Course difficulty 

Ingen erfaring nødvending

Course rating

Tidligere Symposier: 5.6 / 6.0 point

what did you think of the course overall?

Tidligere Symposier: 5.6 / 6.0 point

To which extent would you recommend this course to a colleague?

Read and download course material

About the course

DentaNet Klinikassistent Symposium 2027

DentaNet Klinikassistent Symposium er en fantastisk dejlig intens faglig dag, hvor vi dykker ned i flere spændende emner leveret af super gode undervisere.



Systemisk forebyggelse i tandplejen: Mikrobiom, immunregulering, spyt og søvn – klinikassistentens rolle
Anne Mette Stougaard, Tandlæge




Tandplejen bevæger sig i stigende grad fra at være et isoleret "mundfag" til at være en integreret del af forebyggelse og tidlig opsporing i det samlede sundhedssystem. Baggrunden er tydelig: Mundhulen er et biologisk miljø, der konstant interagerer med resten af kroppen. Når balancen i det orale mikrobiom er stabil, understøttes oral homeostase og vævenes modstandskraft. Når balancen forskydes – dysbiose – øges risikoen for de mest almindelige orale sygdomme som caries, gingivitis og parodontitis. Disse tilstande er ikke kun lokale; vedvarende oral inflammation kan være en del af den samlede inflammatoriske belastning, og kroppens metaboliske og immunologiske tilstand kan omvendt forværre mundens sygdomsrisiko og helingskapacitet.

Indlægget giver et samlet overblik over, hvordan man som tandteam kan forstå sammenhængen mellem mikrobiologi, immunregulering og systemisk inflammation uden at overkomplicere klinikkens hverdag. Spyt introduceres som en praktisk og non-invasiv kilde til biologisk information, hvor både inflammationsmarkører og mikrobiologiske signaler i stigende grad undersøges som biomarkører. Samtidig gennemgås de vigtigste principper bag, hvorfor symptomfrie orale infektioner i nogle tilfælde kan være klinisk relevante, og hvorfor ændringer i bakteriesammensætning – herunder øget andel af gram-negative bakterier – kan have betydning ud over mundhulen.

Endelig berøres søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser som en mulig systemisk driver for fysiologisk overload og inflammation, og tandplejens rolle i tidlig opsporing og tværfaglig henvisning tydeliggøres. Indlægget er målrettet klinikassistenter og fokuserer på deres centrale rolle i at observere, stille enkle screeningsspørgsmål, dokumentere relevant information og kommunikere trygt og præcist til patienten. Kost og detaljeret livsstilsvejledning er bevidst nedtonet, da det dækkes i et særskilt indlæg.


Vi vil i dette indlæg gennemgå:


  • Hvordan mundhulen fungerer som et biologisk økosystem, hvor et stabilt oralt mikrobiom understøtter sundhed.

  • Hvad dysbiose er, og hvorfor ubalance i mikrobiomet er tæt knyttet til caries, gingivitis og parodontitis.

  • Hvordan lokale orale forhold kan bidrage til systemisk inflammatorisk belastning – og hvordan kroppens samlede tilstand omvendt kan påvirke mundens væv og sygdomsrisiko.

  • Hvorfor symptomfrie infektioner (fx rodspidsbetændelse) i visse tilfælde kan være relevante i et systemisk perspektiv.

  • Hvad der kendetegner sygdomsudvikling, når andelen af gram-negative bakterier stiger, og hvorfor det kan have betydning ud over mundhulen.

  • Hvorfor spyt er en attraktiv, non-invasiv "klinisk prøve", og hvilke typer signaler (inflammation/mikrobiologi) der kan måles.

  • Hvad biomarkører og nyere diagnostiske metoder kan bruges til i tandplejen i dag – og hvad der stadig er udviklingsområde.

  • Hvordan klinikken kan arbejde helhedsorienteret uden at forlade det tandfaglige: risikovurdering, forebyggelse, opfølgning og realistiske forventninger.

  • Hvad søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser kan betyde for inflammation, stressfysiologi og behandlingsrespons – og tandplejens rolle i tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde.

  • Hvordan klinikassistenter konkret kan støtte tandlægen og informere patienterne gennem observation, enkle screeningspørgsmål, dokumentation og tryg formidling






Om Anne Mette Stougaard Anne Mette Stougaard, 39 år, er medlem af hovedbestyrelsen i Tandlægeforeningen, Anne Mette Stougaard arbejder som privatansat tandlæge på en klinik nær Roskilde samtidig med, at hun arbejder som selvstændig, hvor hun bl.a. rådgiver organisationer, holder foredrag og driver forskellige tværgående projekter.


En af hendes mærkesager er at forebygge sygdom – både blandt tandlæger og patienter og dette afspejler sig i et stærkt engagement - også på de sociale medier, hvor du nok er stødt på Anne Mette.



Forebyggelse i tandklinikken – når oral sundhed møder ernæring og livsstil
Hanne Heinrich, Kliniksk Diætist




Ny viden om sammenhængen mellem oral og generel sundhed giver tandklinikken nye muligheder for mere målrettet forebyggelse. Biomarkører, ernæring og livsstilsfaktorer kan tilsammen bidrage til en bedre forståelse af patientens inflammatoriske belastning og understøtte en mere individualiseret tilgang til oral sundhed.


Oplægget introducerer den biologiske baggrund og den praktiske anvendelse af en biomarkør som D-vitamin i moderne tandpleje. Der sættes fokus på, hvordan D-vitamin påvirker immunforsvar, inflammationsregulering, sårheling og bevarelse af alveolært knoglevæv.


Derudover belyses betydningen af kost, hydrering og øvrige livsstilsfaktorer for det orale mikrobiom og kroppens inflammatoriske respons. Deltagerne får indsigt i, hvordan ernæring og livsstilsvejledning kan anvendes som et understøttende redskab til at fremme oral sundhed, reducere inflammatorisk belastning og styrke patienternes motivation og egenomsorg.


Vi gennemgår i dette indlæg bl.a.:

  • D-vitamins betydning for oral vævsstabilitet, immunfunktion og knoglesundhed

  • Samspillet mellem biomarkører, risikovurdering og patientmotivation

  • Kostens betydning for inflammation, heling og mikrobiel balance

  • Hvordan hydrering, søvn og øvrige livsstilsfaktorer påvirker det orale miljø

  • Fødevarer og kostmønstre, der understøtter et sundt og balanceret oralt mikrobiom

  • Hvordan biomarkører, ernæring og livsstilsvejledning kan integreres i en helhedsorienteret og forebyggende tilgang til patientbehandling



Om Hanne Heinrich

Hanne Heinrich er klinisk diætist med mange års erfaring i at omsætte kompleks sundhedsviden til praktiske og realistiske kost- og livsstilsstrategier. Hun arbejder med en funktionel tilgang til sundhed, hvor ernæring, livsstil og biologiske data kombineres for at forstå den enkelte persons sundhed bedre.  

De seneste år har hun haft et særligt fokus på sammenhængen mellem tarmens og mundhulens mikrobiom og hvordan kost, livsstil og mikrobiologisk balance påvirker både systemisk sundhed og tandsundhed.

Som en del af sin tilgang anvender hun laboratorietests, herunder funktionelle tests og genetiske analyser. Disse tests giver indsigt i blandt andet mikrobiom, fordøjelse og genetiske variationer, som kan påvirke ernæring, inflammation og individuel respons på kost og livsstil.

Hanne har mange års erfaring med at undervise både lægmand og fagfolk. Hanne tilbyder fyraftensmøder for hele teamet på tandklinikker med henblik på at opnå en dybere forståelse for, hvordan ernæring og livsstil påvirker tandsundheden.




Forbedret Kommunikation med DISC - både internt og med patienterne
Chris Grew, Coach og NLP-træner





Der er mange måder at tilgå kommunikation. I dette oplæg tages der udgangspunkt i DISC-profiler som en forståelsesmodel til at forbedre kommunikationen internt på klinikken, såvel som til patienterne.

Når vi får en endnu større forståelse for menneskers adfærd og motivation, så kan vi tilpasse kommunikationen så den bliver endnu bedre. Desuden kan denne indsigt også bruges til at forstå hvordan andre opfatter dig og din adfærd, samt motivation.


Når vi forstår forskellene mellem mennesker, så kan kommunikationen blive mere målrettet. Som en del af indlægget prøver du selv at udfylde en profil, så det bliver endnu mere praktisk anlagt og lærerigt.

 

På dette indlæg vil du:


  • Få indblik i DISC teorien

  • Blive mere bevidst om, hvordan du selv kommunikerer

  • Blive mere bevidst om, hvordan du kan kommunikere internt på klinikken

  • Blive mere bevidst om, hvordan du kan kommunikere med de forskellige typer af profiler/patienter




Om Chris Grew Siden 2009 har Chris været en tæt DentaNet Samarbejdspartner og arbejdet intensivt med mange tandlægeklinikker i hele Norden. Chris coacher og underviser inden for hypnose samt ledelses- og personaleudvikling. Han har en masteruddannelse i ledelse, er uddannet hypnoseterapeut, NLP Træner og Emneagram Træner samt certificeret til at lave DISC-profiler.





Sundt chok: Hvordan kulde, varme, åndedræt, faste og kropssprog gør dig gladere og stærkere
David Owe, Cand. Psych. og Skuespiller




"Ta’ et iskoldt bad, hold vejret, spring et måltid over, gå i glohed sauna, sæt jer anderledes"


Lyder det også som noget, der umiddelbart ikke ville være jeres førstevalg i livet? Så skal I måske til at tænke anderledes.’


Psykolog og skuespiller David Owe har specialiseret sig i, hvordan små doser af chok og ubehag faktisk kan være en vej til at opnå større modstandsdygtighed. I sin bog "Sundt chok" (september 2023) deler David sin viden og personlige erfaringer med et sundt chok og giver konkrete øvelser, der let kan indpasses i jeres dagligdag.


I dette indlæg kommer David Owe ind på:


  • Åndedræt: ”Ved at holde vejret forbi din angst for ubehag og derved flytte dine grænser bliver du mindre bange for andre ting i livet, selvom de ikke har med dit åndedræt at gøre”.


  • Kulde: ”Kulden er en stærk kraft, der stresser kroppen, men som vi kan lære at håndtere og dermed skabe kontrol i nervesystemet. En hjælp til selvhjælp, som har positive effekter på vores sundhed og energiniveau”.


  • Varme: ”Der er en form for rituel fornemmelse, når man sidder i sauna, der rækker ud over de positive effekter på krop og hjerne. Det indgyder også en form for meditativ stemning, der lukker ned for bekymringstanker og holder stress og jag på afstand”.


  • Powerposes: Din kropsholdning påvirker kemien i kroppen, og der er derfor belæg for at sige, at du ved at ændre fysisk fremtoning selv i kortere perioder er i stand til at påvirke dine følelser”.


  • Træning: ”Hvis vi lagde bevægelse ind i vores arbejdsdag, kunne vi både producere mere og spare samfundet for alle de mange penge, der bruges på stresssygemeldinger og samtidig øge menneskers livskvalitet”.


  • Faste: ”Mange tror, at man bliver træt og udkørt under faste, men fastende oplever, at de faktisk får mere energi”.



Om David Owe:

David Owe er cand.psych., forfatter og skuespiller, og hans foredrag er både inspirerende og konkrete. Med baggrund i både psykologien og skuespillets verden giver han publikum redskaber til at skabe positive forandringer og styrke deres mentale sundhed.


Han har erfaring som klinisk psykolog, underviser og instruktør i blandt andet Wim Hof-metoden, og gennem sin bog Sundt chok deler han viden om åndedræt, kulde, varme, faste og kropssprog. David Owe formidler med charme, humor og nærvær – og giver jer praktiske værktøjer, der skaber effekt i hverdagen.



Netværksmiddag fredag aften

Vi tror på, at der opstår masser af værdifuld magi, når vi samles til en netværksmiddag. Vi skaber de perfekte rammer for at udveksle erfaringer, møde både nye og velkendte venner og kolleger – alt imens vi nyder en fantastisk aften. Både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter er mere end velkomne til at deltage.

Vores netværksmiddag finder sted på Radisson Blu Scandinavia Hotel - Top Floor, hvor både tandlæger, klinikassistenter og tandplejere kan være med. Efter middagen løftes stemningen yderligere, når ingen ringere end mentalist Jan Hellesøe sætter gang i de små grå (hjerneceller altså) og i festen!

Under selve middagen introducerer vi DentaNet’s velkendte “networking switch”, som sikrer, at du naturligt får mulighed for at møde nye kolleger. Derudover har vi planlagt små, engagerende netværksspil, der vil gøre aftenen endnu sjovere og mere levende.

I løbet af fredagens program kan du dog også vælge at skrive dig op til “faste borde” og bestemme, hvem du gerne vil nyde middagen med. Mange vælger dog at lade være og ender ved “netværksbordene”, hvor du bliver placeret tilfældigt — måske får du en ny ven, eller sidder ved siden af en af oplægsholderne og får mulighed for at plukke deres hjerner.

Course programme

Fredag d. 29. januar 2027

08.30-09.00 Registrering inkl let morgenmad

9.00-10.00 Tandlæge Anne Mette Stougaard

Systemisk forebyggelse i tandplejen: Mikrobiom, immunregulering,

spyt og søvn – klinikassistentens rolle Del 1

10.00-10.30 Pause

10.30-11.30 Tandlæge Anne Mette Stougaard

Systemisk forebyggelse i tandplejen: Mikrobiom, immunregulering,

spyt og søvn – klinikassistentens rolle Del 2

11.30-11.45 Pause

11.45-12.45 Diæstist Hanne Heinrich

Forebyggelse i tandklinikken – når oral sundhed møder ernæring og livsstil

12.45-13.45 Frokost

13.45-14.00 Netværksmiddelelser

14.00-15.30 Coach Chris Grew

Forbedret Kommunikation med DISC - både internt og med patienterne

15.30-16.00 Pause

16.00-17.00 Skuespiller og Cand Psych David Owe

Sundt chok: Hvordan kulde, varme, åndedræt, faste

og kropssprog gør dig gladere og stærkere

17.00-18.30 Networking, udstilling, drinks og snacks med de andre teammedlemmer

19.00-??.?? Netværksmiddag og underholdning med mentalist Jan Hellesøe

Fest i baren !





Course prices

Delegate fee

DentaNet Klinikassistent Symposium 2027
Fredag 29. Januar 2027

Early Bird Priser:
Senest 1. juli:
2.995 DKK

Senest 15. Sep.:
3.995 DKK

Senest 1. Nov.:
4.495 DKK

Efter 1. Nov.:
4.995 DKK

DentaNet Medlemmer/Klinikker sparer 10% på deltagergebyret

DentaNet Members get 10% discount on the delegate fee

Radisson Blu Scandinavia Hotel - Top Floor

4 retter og Mentalist Jan Hellesøe

1.295 DKK

Radisson Blu Scandinavia Hotel - Top Floor

Single værelse

1.295 DKK

Dobbelt værelse

1.495 DKK

Thursday night

Friday night

Saturday night

No hotel room - thank you

0 DKK / 0 €

Course lecturer

Tandlæge Anne Mette Stougaard
Diætist Hanne Heinrich
Coach Chris Grew
Cand. psych. og Skuespiller David Owe

Tandlæge Anne Mette Stougaard
Diætist Hanne Heinrich
Coach Chris Grewl
Cand. psych. og Skuespiller David Owe

Tandlæge Anne Mette Stougaard
Diætist Hanne Heinrich
Coach Chris Grew
Cand. psych. og Skuespiller David Owe
bottom of page