top of page

DentaNet Tandplejer Symposium 2027 - Aarhus

Fredag 30. april 2027 - 8.15-18.00

Radisson Blu Scandinavia Hotel
Margrethepladsen 1
8000 Aarhus

Course price

Senest 1. nov. 2026:
5.495 kr.

DentaNet Medlemmer/Klinikker sparer 10% på deltagergebyret

Course language 

Dansk

Course difficulty 

Målrettet tandplejere

Course rating

2026: 5,8 ud af 6 point

what did you think of the course overall?

2026: 5,8 ud af 6 point

To which extent would you recommend this course to a colleague?

Read and download course material

About the course

DentaNet Tandplejer Symposium 2027


DentaNet Tandplejer Symposium 2027

En hel dag med fagligt program skabt til tandplejere.

I 2027 dykker vi ned i fire emner, som alle rammer direkte ned i den kliniske hverdag: røntgendiagnostik, den komplekse cariespatient, sammenhængen mellem parodontitis og bidfunktion, og tandplejerens rolle i patienternes søvnsundhed.


Fredag kl. 8.15 - 8.30 Registrering

Fredag kl. 8.30 - 8.45 Velkomst ved Tandplejer Marija Darwish og Peter Gerdes, DentaNet

Fredag kl. 8.45 - 10.00
Røntgen i tandplejernes hverdag

Tandlæge, PhD. Jennifer Christensen

Oplægget giver et praksisnært overblik over radiologisk diagnostik for tandplejere med fokus på fund og overvejelser, der er relevante i den kliniske hverdag.


Første del af oplægget omhandler intraorale røntgenoptagelser og hvordan den radiologiske undersøgelse understøtter de kliniske fund. Der gives en kort introduktion til radiologisk diagnostik af caries med særligt fokus på okklusal caries samt på differentialdiagnostiske overvejelser som ekstern cervikal resorption, cervikal burnout og andre fund, der kan ligne caries. Derudover gennemgås røntgenundersøgelsens muligheder og begrænsninger i forbindelse med diagnostik, behandling og opfølgning af marginal parodontitis.


Anden del af oplægget fokuserer på panoramaoptagelser. Her gennemgås principperne for en systematisk beskrivelse af et panoramarøntgenbillede med vurdering af tænder, knogle, kæbeled og omgivende væv. Der lægges vægt på de hyppigste fund og problemstillinger i dagligdagen frem for sjældne tilstande.


Afslutningsvis berøres reglerne for delegering af indikationsvurdering og diagnostik på panorama samt de praktiske overvejelser ved implementering af delegerede radiologiske opgaver på klinikken.

Læringsmål
  • Kende til relevante differentialdiagnostiske overvejelser ved cariesdiagnostik på intraorale røntgenbilleder

  • Kende til principper for hensigtsmæssig anvendelse af røntgen i forbindelse med diagnostik, behandlingsplanlægning og opfølgning af marginal parodontitis

  • Opnå indsigt i de faglige og lovgivningsmæssige forudsætninger for at arbejde med panoramaoptagelser som tandplejer

  • Få indblik i hvordan et panoramarøntgen beskrives systematisk og kende til nogle af de mest almindelige fund, man kan støde på i hverdagen

Om Tandlæge, PhD, Jennifer Christensen

Tandlæge, PhD. Jennifer Christensen

Jennifer Christensen, tandlæge, PhD er adjunkt på Sektion for Oral Radiologi og Endodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS), Aarhus Universitet. Hun er uddannet tandlæge i 2007 og opnåede sin PhD-grad i 2014. Jennifer har 16 års klinisk erfaring som tandlæge, primært i børne- og unge tandplejen, og har ligeledes stor erfaring med undervisning.


Siden 2023 har hun fokuseret på forskellige aspekter af billeddiagnostik indenfor odontologien, både som forsker, underviser, og kursusgiver i både ind- og udland. Ved siden af arbejdet på IOOS er Jennifer tilknyttet Aalborg kommune som konsulent indenfor radiologi.


Fredag kl. 10.00 - 10.30 Pause

Fredag kl. 10.30 - 11.45
Den komplekse cariespatient: Fra diagnostisk tvivl til individuel behandlingsstrategi

Tandlæge Azam Bakhshandeh


Moderne cariologi handler om langt mere end blot at finde caries. I en klinisk hverdag præget af diagnostiske gråzoner skal tandplejeren balancere røntgenfund, kliniske observationer og individuelle risikovurderinger for at vælge den rette behandlingsstrategi på dette tidspunkt. Kompleksiteten spidser yderligere til, når det gælder medicinsk kompromitterede patienter f.eks. med hyposalivation eller efter stråleterapi i hoved-hals-regionen, hvor sygdomsprogressionen er accelereret.


Dette oplæg giver først en kort opdatering på aktuelle tendenser inden for diagnostik samt profylaktisk, non-operativ og operativ behandling. Herefter dykker vi ned i relevante patientcases. Målet er at styrke den kliniske refleksion og beslutningstagning i mødet med den komplekse cariespatient.


Læringsmål — efter oplægget vil tandplejeren have opnået
  • Styrket diagnostisk refleksion i mødet med kliniske gråzoner

  • Præcis aktivitets- og progressionsvurdering af carieslæsioner

  • Håndtering af den sårbare patient med særlige sygdomsprofiler

  • Helhedsorienteret beslutningstagning ved at integrere evidens, klinisk erfaring og patientens individuelle faktorer i den endelige behandlingsplan


Om Tandlæge, PhD, Azam Bakhshandeh

Tandlæge, PhD, Azam Bakhshandeh

Tandlæge, Azam Bakhshandeh er lektor og ph.d. på Københavns Universitet, Odontologisk Institut. Hendes forskning og undervisning fokuserer på diagnostik, risikovurdering og translationel cariologi. Azam brænder for at bygge bro mellem den nyeste evidensbaserede videnskab i cariesdiagnostik og behandlingsstrategi og de praktiske, kliniske dilemmaer, som det dentale team møder i hverdagen.


Fredag kl. 11.45 - 12.45 Frokost

Fredag kl. 12.45 - 13.15 Netværksnyheder og netværksleg

Fredag kl. 13.15 - 15.00
Parodontitis og bidfunktion – hvad er tandplejerens rolle?

Tandlæge Daniel Midjord-Belstrøm og Tandlæge Morten Worsøe


Stadie 4-parodontitis er den mest komplicerede opgave, man som tandplejer kan møde i sin kliniske hverdag. Fælles for stadie 4-patienterne er, at de ofte har været igennem behandling i mange år, uden at det er lykkedes at komme i mål.


Et af de diagnostiske kriterier for stadie 4-parodontitis er løse tænder. Der kan være flere årsager til løse tænder, herunder excessivt fæstetab, men årsagen kan ligeledes være traumatisk okklusion som følge af en bagvedliggende bidfunktionel udfordring.


Behandling af patienter med traumatisk okklusion adskiller sig væsentligt fra behandling af patienter uden dette kliniske kendetegn. Det er årsagen til, at man som tandplejer ofte vil opleve, at man ikke lykkes med at komme i mål med disse patienter – på trods af at patienten har god compliance, og der er skabt kontrol over alle andre risikofaktorer. Det er derfor afgørende, at man som tandplejer har en grundlæggende biologisk forståelse af traumatisk okklusion, og at man er i stand til at genkende de kliniske og radiologiske tegn på dette, således at man ved, hvilke patienter man bør henvise til bidfunktionel undersøgelse og behandling.


Vi vil igennem en række kliniske cases give tandplejerne indsigt i, hvordan et samlet behandlingsforløb for patienter med traumatisk okklusion kan se ud: fra diagnose til færdig behandling. Der vil undervejs være god mulighed for faglig diskussion.


Fokus for indlægget
  • Teori og baggrundsforståelse for konceptet traumatisk okklusion

  • Kliniske og radiologiske tegn og faresignaler på traumatisk okklusion

  • Hvilke patienter der skal henvises til bidfunktionel udredning

  • Hvad den bidfunktionelle diagnostik og behandling indeholder

  • Hvordan patienterne kommer i mål parodontalt, efter at der er skabt bidfunktionel kontrol


Læringsmål
  • En biologisk forståelse af og en grundlæggende viden om traumatisk okklusion

  • Evnen til rettidigt at identificere kliniske og radiologiske tegn på traumatisk okklusion

  • Viden om, hvilke patienter du som tandplejer bør henvise til bidfunktionel udredning

  • Evnen til at deltage i det interdisciplinære samarbejde ved diagnostik og behandling af patienter med stadie 4-parodontitis


Om Tandlæge Daniel Midjord-Belstrøm

Tandlæge Daniel Midjord-Belstrøm

Daniel Midjord-Belstrøm er dr.odont., ph.d. og tandlæge med omfattende ekspertise inden for parodontologi, periimplantitis og oral mikrobiologi. Han har gennem en årrække været tilknyttet Københavns Universitet, senest som professor, og arbejder i dag klinisk som henvisningstandlæge hos NORD Specialtandlæger.


Daniel har gennemført forskningsophold ved Forsyth Institute, Harvard School of Dental Medicine, og står bag mere end 60 internationale videnskabelige publikationer. Han har desuden medvirket til at hjemtage mere end 70 millioner kroner i ekstern forskningsfinansiering. Med over 100 nationale og internationale foredrag kombinerer Daniel stærk forskningsmæssig indsigt med omfattende klinisk erfaring og en særlig evne til at formidle kompleks viden praksisnært og engagerende.


Om Tandlæge Morten Worsøe

Tandlæge Morten Worsøe er uddannet i 2002 og har siden afsøgt de forskellige områder af odontologien for til sidst at kaste sin kærlighed på bidfunktion. Hans dagligdag består udelukkende af behandlinger af kompromitterede bidpatienter, både med henblik på stabilisering af intra-kapsulære skader, samt større rekonstruktioner for at understøtte tidligere beskadigede led.


Morten har undervist både præ- og postgraduat og sætter en ære i at levere undervisning, der skaber forandring; undervisningen har udgangspunkt i deltagernes behov og de læringspunkter, som Morten selv oplevede som karriereforandrende.


Fredag kl. 15.00 - 15.30 Pause

Fredag kl. 15.30 - 17.00
Tandplejerens rolle i fremtidens søvnsundhed

Tandlæge Eddie Basson

Som tandplejer har du en helt unik og nøglefærdig position på klinikken. Du ser patienterne regelmæssigt, følger dem over tid og har den direkte adgang til at undersøge slimhinder, tunge, ganebuer og bideforhold i hvile. Men hvad hvis de fund, du gør i munden hver eneste dag, i virkeligheden er kroppens råb om hjælp til noget langt større?


På dette intensive oplæg tager vi dig med ind i Dentistry 3.0 - et fysiologisk paradigmeskift, hvor vi flytter fokus fra blot at behandle lokale symptomer som tandsten og gingivitis til at spotte de tidlige, fysiologiske tegn på øget luftvejsmodstand, Upper Airway Resistance Syndrome (UARS) og søvnapnø.


Læringsmål
  • Fra mundhule til mitokondrier: Få en dybere biologisk forståelse af, hvordan en blokeret luftvej og natlig iltmangel dræner patientens celler for energi. Når kroppen nat efter nat tvinges til at udskille stresshormoner for at holde luftvejen åben, stjæles energien direkte fra kroppens reparation, immunforsvar og vævsvedligeholdelse.

  • Det systemiske overblik: Få et kortfattet overblik over de fysiologiske sammenhænge mellem natlig iltmangel og øget risiko for systemiske komorbiditeter og organpåvirkninger.

  • Det kliniske blik under undersøgelsen: Lær at læse "overload-fingeraftrykket" i munden på under 3 minutter — tungen og slimhinderne (tandindtryk i tungen, hvide linjer i kinderne, hypertrofiske ganebuer og rødme), tænder og knogler (slid, abfraktioner og torus mandibularis som kroppens eget biomekaniske forsvar) samt ansigtsmorfologi (det respiratoriske ansigt, mundvejrtrækning i hvile og fremskudt hovedstilling).

  • Behandlingens fysiologiske grænser: Få overblik over luftvejens kollapstryk (P_crit), og lær, hvorfor en klassisk snorkeskinne ikke altid kan stå alene. Se, hvordan vi skaber stærke synergier med Orofacial Myofunktionel Terapi (OMFT) til genoptræning af tungetonus, læbelukke og synkemønstre.

  • Kommunikation og workflow i hverdagen: Få konkrete redskaber til at tage den uformelle dialog med patienten om søvn og livsstil direkte i stolen, uden at overskride autorisationsgrænser. Lær, hvordan du journalfører dine fund præcist, anvender moderne objektive screeningsværktøjer (f.eks. O2-ring) og sikrer en stærk intern overdragelse på klinikken.


Oplægget giver dig ikke blot ny og spændende viden - det opkvalificerer din daglige undersøgelsesrutine og giver dig en helt ny faglig stolthed som "frontkæmper" for patienternes samlede sundhed og livskvalitet. Du får en overskuelig tjekliste med dig hjem, som du kan tage i brug på din allerførste patient mandag morgen!


FAirEST-6 screeningsværktøj til søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser

Om Tandlæge Eddie Basson

Tandlæge Eddie Basson

Eddie Basson er cand. odont. fra Tandlægeskolen i København (2003) med en faglig baggrund, der også omfatter bachelor i odontologi fra Aarhus (2000) samt tandplejeruddannelse fra SKT i København (1996). Han har mere end to årtiers klinisk erfaring fra både Danmark og udlandet, herunder drift af egen klinik på Gran Canaria (2009–2016) med fokus på skandinaviske behandlingsstandarder.


I Danmark har han varetaget alsidige tandlægeopgaver og kirurgi i flere klinikker og har bl.a. været ansvarshavende tandlæge med ansvar for tilsyn, oplæring og opgavefordeling (2016–2017). Han har desuden fungeret som klinisk lærer på Tandlægeskolen i København (2017–2018) og arbejdet med klinikoptimering (2018). Siden 2024 er han selvstændig tandlæge hos BioTMD i Jyllinge.


Eddies efteruddannelse er omfattende og målrettet moderne, tværfaglige kompetencer med særligt fokus på okklusion, TMD, neuromuskulær forståelse, bruksisme/apnø, airway-tilgange, digital odontologi (bl.a. Modjaw, T-Scan, CBCT, 3Shape, Formlabs) samt laserforløb og alignerterapi.




Fredag kl. 17.00 - 18.00 Afslutning på dagen, netværk, snacks og drinks

Programmet er udviklet i samarbejde med tandplejer Marija Darwish

Kursusprogrammet for tandplejere er udviklet og sammensat i samarbejde med tandplejer Marija Darwish. Vi har som altid haft fokus på høj faglig kvalitet, klinisk relevans og praksisnær kompetenceudvikling.


Om Tandplejer Marija Darwish

Tandplejer Marija Darwish

Marija Darwish er uddannet tandplejer fra Københavns Universitet og har mere end 20 års klinisk erfaring. Hun har bl.a. 10 års erfaring fra Forskningsafdelingen for Parodontologi på Odontologisk Institut, Københavns Universitet, og arbejder i dag som tandplejer, underviser og faglig konsulent. Marija er stifter af IKIGAI Dental Academy, et netværk for danske tandplejere.


Course programme

Fredag d. 30. april 2027


8.15-8.30 Registrering

8.30-8.45 Velkomst ved Tandplejer Marija Darwish og Peter Gerdes, DentaNet

8.45-10.00 Røntgen i tandplejernes hverdag – Tandlæge, PhD, Jennifer Christensen,

10.00-10.30 Pause

10.30-11.45 Den komplekse cariespatient: Fra diagnostisk tvivl til individuel behandlingsstrategi – Tandlæge, PhD, Azam Bakhshandeh

11.45-12.45 Frokost

12.45-13.15 Netværksnyheder og netværksleg

13.15-15.00 Parodontitis og bidfunktion – hvad er tandplejerens rolle? – Tandlæge Daniel Midjord-Belstrøm og Tandlæge Morten Worsøe

15.00-15.30 Pause

15.30-17.00 Tandplejerens rolle i fremtidens søvnsundhed – Tandlæge Eddie Basson

17.00-18.00 Afslutning på dagen, netværk, snacks og drinks


Course prices

Delegate fee

DentaNet Tandplejer Symposium 2027 - Aarhus
Fredag 30. april 2027

Early Bird Priser:
Senest 1. nov. 2026:
5.495 kr.

Senest 15. dec. 2026:
6.495 kr.

Senest 1. feb. 2027:
7.495 kr.

Efter 1. feb. 2027:
8.495 kr.

DentaNet Medlemmer/Klinikker sparer 10% på deltagergebyret

DentaNet Members get 10% discount on the delegate fee

Radisson Blu Scandinavia Hotel

Enkeltværelse

1.295 DKK

Dobbeltværelse

1.495 DKK

Thursday night

Friday night

Saturday night

No hotel room - thank you

0 DKK / 0 €

Course lecturer

Tandlæge, PhD. Jennifer Christensen
Tandlæge Azam Bakhshandeh
Tandlæge Daniel Midjord-Belstrøm
Tandlæge Morten Worsøe
Tandlæge Eddie Basson

Tandlæge, PhD. Jennifer Christensen
Tandlæge Azam Bakhshandeh
Tandlæge Daniel Midjord-Belstrøm
Tandlæge Morten Worsøe
Tandlæge Eddie Basson
bottom of page