Systemisk forebyggelse i fremtidens tandpleje - 18. sep. - Aarhus

Mundhulen er tæt forbundet med kroppens immunforsvar og inflammatoriske processer.

Det orale mikrobiom spiller en central rolle i denne balance, hvor samspillet mellem mikroorganismer og værtsrespons er afgørende for opretholdelse af sundhed.

Ofte ses subklinisk oral inflammation, uden nødvendigvis at manifestere sig klinisk eller give symptomer.

Kroniske infektioner i parodontale og peri-apikale væv fungerer som vedvarende mikrobielle reservoirer med både lokal og systemisk inflammatorisk belastning til følge.

Forskning peger på, at orale mikroorganismer og deres metabolitter kan påvirke fjerntliggende organer via både hæmatogen spredning og immunologiske mekanismer.

Med fokus på tidlig diagnostik, biomarkører og forståelse af det orale mikrobiom får du redskaber til at identificere risici tidligere og styrke din forebyggende indsats.

Bliv opdateret på, hvordan moderne odontologi integrerer oral sundhed i patientens samlede helbred.

Fredag kl. 8.00 - 8.30

Registrering

Fredag kl. 8.30 - 10.00

Det orale mikrobioms betydning

for oral og systemisk sundhed

Anne Marie Lynge Pedersen, dr. Odont, PhD og tandlæge

I dette indlæg vil du lære:

• At stabilitet i det orale mikrobiom er afgørende for oral homeostase, og at dysbiose spiller en central rolle i udviklingen af de mest prævalente orale sygdomme: caries, gingivitis og parodontitis.

• Hvordan mikrobiomets sammensætning har ændret sig gennem tiden som følge af ændringer i livsstil og levevilkår – og hvorfor det har betydning for oral og systemisk sundhed.

• Hvordan mikrobiomet indgår i patogenesen (sygdomsudviklingen) ved caries, gingivitis og parodontitis, og hvad der adskiller “sundt” fra “sygdomsassocieret” mikrobiom i praksis.

• Hvorfor spyt er en attraktiv biologisk væske til non-invasiv screening på tandklinikken, og hvilke typer biologiske substanser (fx inflammationsmolekyler og bakterier) der kan udnyttes som biomarkører.

• Hvad den aktuelle viden siger om biomarkører i spyt til diagnostik af både orale og generelle sygdomme, og hvor tæt (eller langt fra) vi er på, at det bliver rutine i hverdagen på tandklinikken.

• De vigtigste teorier bag, hvordan orale infektioner kan bidrage til systemisk sygdom – herunder hvornår symptomfrie infektioner som rodspidsbetændelse kan udgøre en risiko, hvorfor en stigning i gram-negative bakterier kan have systemisk relevans, og hvorfor ellers harmløse orale bakterier kan blive mere virulente, når de translokeres til andre steder i kroppen.

Synopsis De seneste årtier er der kommet et stort fokus på sammenhængen mellem oral og systemisk sundhed og sygdom. Forskning viser, at stabiliteten af det orale mikrobiom er helt afgørende for opretholdelsen af oral homeostase, mens forskydninger i det orale mikrobiom spiller en afgørende rolle for udviklingen af de mest prævalente orale sygdomme, caries gingivitis og parodontitis.

I dette foredrag er fokus på det orale mikrobiom, herunder hvordan sammensætningen af mikrobiomet har ændret sig igennem tiden som følge af forandringer i vores livsstil og levevilkår. Dernæst vil mikrobiomets rolle i patogenesen for caries gingivitis og parodontitis blive præsenteret i detaljer.

Spyt er mundhulens biologiske væske, som udover at være direkte involveret i væsentlige dagligdagsfunktioner såsom tale, synke og spisning er særdeles attraktiv til screening for sundhed og sygdom. Dette fordi spyt i modsætning til f.eks. blodprøver kan indsamles let og non-invasivt direkte på tandklinikken, og derudover fordi spyt indeholder en række biologiske substanser, herunder inflammationsmolekyler og bakterier, som har potentialet til at fungere som biomarkører, herunder mikrobiomet i spyt. Deltagerne vil få en detaljeret og opdateret viden om brugen af biomarkører i spyt for diagnostik af orale og generelle sygdomme, herunder hvor langt dette aktuelt er fra at blive en del af hverdagen på tandklinikken.

Afslutningsvis præsenteres deltagerne for de teorier, der ligger til grund for, hvordan sygdom i munden kan bidrage til udvikling af systemisk sygdom. Der sættes særligt fokus på, hvornår symptomfrie orale infektioner – eksempelvis rodspidsbetændelse – kan udgøre en risiko for systemisk spredning. I den forbindelse stilles der skarpt på, at udviklingen af de mest prævalente orale sygdomme ofte er forbundet med en øget andel af gram-negative bakterier, hvilket potentielt ikke kun har negative konsekvenser lokalt i mundhulen, men også kan være relevant systemisk, da gram-negative bakterier menes at være associeret med øget risiko for en række systemiske sygdomme. Samtidig diskuteres det biologiske grundlag for, hvorfor visse orale bakterier kan være helt harmløse i deres normale habitat, mundhulen, men fremstå langt mere virulente, når de translokeres til andre steder i kroppen.

Foredraget som helhed vil have særligt fokus på hvordan en dybdegående forståelse af det orale mikrobiom er helt centralt for at man som kliniker er i stand til at hjælpe den enkelte patient med målrettet forebyggelse og behandling. Ligeledes vil muligheder og begrænsninger for brugen af biologiske præparater, herunder probiotiske tilskud, som supplement til mekanisk renhold hos risikopatienter blive diskuteret på baggrund af den nyeste forskning indenfor dette felt.

Om Anne Marie Lynge Pedersen, dr. Odont, PhD og tandlæge Anne Marie Lynge Pedersen er professor på Sektion for Oral Medicin/Oral Biologi og Immunpatologi på Odontologisk Institut/Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Hun er uddannet tandlæge fra Københavns Tandlægeskole i 1992 og erhvervede sin Ph.d.-grad ved Københavns Universitet i 1997. Hun har gennem en lang årrække beskæftiget sig forskningsmæssigt, undervisningsmæssigt og klinisk med årsager til samt konsekvenser og behandling af nedsat spytsekretion samt mundslimhindesygdomme og interaktionen mellem sygdomme i mundhulen og systemiske sygdomme og komorbiditeter. De seneste år har hendes forskning desuden omfattet karakteristik af det orale mikrobiom ved forskellige orale og systemiske sygdomme. Er forfatter/medforfatter på over internationale og nationale 185 publikationer og 24 bogkapitler. Er tillige engageret i formidling af viden om de omtalte tilstande til tandlæger, speciallæger, patientforeninger og andre interessenter.

Fredag kl. 10.00 - 10.30

Pause

Fredag kl. 10.30 - 11.45

Helhedsorienteret forebyggelse: Mund, mikrobiom og systemisk inflammation

Emil Schou, D.O. Osteopati og NeuroMetabolisk Rådgiver og behandler

I dette oplæg får du indblik i:

• Hvordan patienter kan inddeles i tre overordnede kliniske grupper, der gør det lettere at vurdere belastning, regulering og behandlingspotentiale.

• Hvordan immunsystemet påvirkes af kroppens samlede tilstand, og hvordan det kan manifestere sig hos patienterne.

• Hvilke bagvedliggende faktorer, der kan bidrage til uhensigtsmæssigt reguleret inflammation.

• Hvad forskningen peger på om sammenhængen mellem mundhulen, mave/tarmsystemet, mikrobiomet og systemisk inflammation.

• Hvilke supplerende redskaber, ud over klassisk tandpleje, der kan støtte både mundens og kroppens sundhedsstatus.

Synopsis

Mundhulen er en del af kroppens samlede biologiske system. Den kan derfor ikke forstås isoleret fra resten af kroppen. Samtidig er sammenhængen mellem mundens miljø og kroppens øvrige systemer bidirektionel: Oral dysbiose, parodontale forhold og lokal inflammation kan bidrage til den systemiske inflammatoriske belastning, mens kroppens metaboliske, immunologiske og inflammatoriske tilstand også kan påvirke mundens væv, slimhinder og sygdomsrisiko.

Forebyggelse er et af de mest effektive redskaber, vi har til at mindske risikoen for kronisk sygdom. Alligevel fylder den forebyggende og helhedsorienterede samtale ofte kun lidt i sundhedssystemet.

Mange kroniske sygdomme er tæt forbundet med samspillet mellem genetik, miljø, metabolisk sundhed og immunsystemets regulering. Her spiller inflammation en central rolle. Inflammation er ikke i sig selv negativt. Det er en nødvendig biologisk mekanisme, men når inflammationen bliver vedvarende eller uhensigtsmæssigt reguleret, kan den påvirke væv, slimhinder og kroppens samlede sundhedsstatus.

I dette oplæg ser vi på, hvordan kroppens regulering, tarmens immunologiske miljø, metabolisk belastning og lavgradig inflammation kan komme til udtryk i munden. Fokus er på, hvordan tandlæger med en dybere forståelse af immunologi kan se patientens mundstatus i en større biologisk sammenhæng.

Målet er ikke at erstatte tandfaglig diagnostik og behandling, men at udvide det kliniske blik for de patienter, hvor mundens tilstand kan være en del af et større systemisk billede. Oplægget giver en praksisnær introduktion til, hvordan tandlæger kan anskue patienten mere helhedsorienteret og se sammenhængen mellem krop, mund, slimhinder og immunregulering.

Om Emil Schouw, D.O. Osteopati og NeuroMetabolisk Rådgiver og behandler

Emil Schouw er medejer og underviser på NeuroMetabolisk Institut og har arbejdet med sundhedsrådgivning og functional medicine i 10 år. Han har en D.O. i osteopati fra International Academy of Osteopathy og en bachelor i fysioterapi fra PH Metropol. Emil er desuden registreret NeuroMetabolisk RB. og underviser i hormoner og mikrobiom på Women’s Health.

Til dagligt arbejder han med professionelle atleter og dansere samt klienter med komplekse symptombilleder, hvor underliggende immunologiske faktorer kan spille en rolle. Derudover fungerer han som intern underviser hos Aarhus Osteopati.

Fredag kl. 11.45 - 12.30

Frokost

Fredag kl. 12.30 -13.30

Systemisk screening i tandklinikken 

Anvendelse af biomarkører som aMMP-8 og D-vitamin i moderne oral-systemisk diagnostik

Hanne Heinrich, Klinisk Diætist

I dette indlæg får du indblik i:

• Hvad aMMP-8 er, og hvordan biomarkøren anvendes til tidlig identifikation af aktiv kollagennedbrydning og parodontal sygdomsaktivitet

• Hvordan aMMP-8 kan bidrage til at identificere skjulte inflammatoriske processer og lokale irritative faktorer i mundhulen

• Hvordan biomarkører kan styrke diagnostik, risikovurdering, forebyggelse og patientmotivation i tandklinikken

• D-vitamins betydning for inflammation, immunforsvar, sårheling og bevarelse af alveolært knoglevæv

• Hvordan D-vitamin understøtter oral vævsstabilitet og barrierefunktion i mundhulen

• Hvordan D-vitaminmangel kan påvirke gingivitis, parodontitis, karies og implantatprognose

• Hvordan kombinationen af aMMP-8 og D-vitamin kan anvendes til tidligere intervention og mere individualiseret tandbehandling

• Hvordan aMMP-8 og D-vitamin kan integreres i en helhedsorienteret og forebyggende tilgang til oral-systemisk sundhed

Synopsis

Systemisk screening med biomarkører som aMMP-8 og D-vitamin giver tandlæger mulighed for at arbejde mere proaktivt med oral-systemisk sundhed og tidlig sygdomsidentifikation.

aMMP-8 er en veldokumenteret point-of-care-biomarkør til vurdering af aktiv kollagennedbrydning og inflammatorisk vævsdestruktion ved parodontale sygdomme. Biomarkøren gør det muligt at identificere sygdomsaktivitet i realtid – ofte før kliniske og radiologiske forandringer bliver synlige – og kan samtidig indikere lokale irritative faktorer som defekte restaureringer og biofilm retentive områder.

D-vitamin spiller en vigtig rolle for immunforsvar, inflammationsregulering og bevarelse af alveolært knoglevæv, men overses fortsat ofte i tandplejen. Screening og målrettet vejledning kan derfor være et relevant supplement i en helhedsorienteret forebyggelsesstrategi.

Kombinationen af aMMP-8 og D-vitamin giver nye muligheder for tidligere intervention, individuel risikovurdering og styrket patientmotivation gennem hurtige og letforståelige testresultater.

Oplægget introducerer den biologiske baggrund, evidensen og den praktiske anvendelse af biomarkørerne i moderne tandlægepraksis.

Fredag kl. 13.30 -14.00 PAUSE

Fredag kl. 14.00 - 15.15

Kost og livsstils betydning for oral inflammation og mikrobiologisk balance

Hanne Heinrich, Klinisk Diætist

I dette indlæg får du et indblik i:

• hvordan hydrering og spytkvalitet påvirker det orale miljø – samt konkrete strategier til bedre hydrering

• hvordan utilstrækkeligt indtag af vitaminer, mineraler, essentielle fedtstoffer, fibre og antioxidanter kan påvirke oral inflammation og helingskapacitet

• hvilke kostmønstre og fødevarer der understøtter mikrobiel diversitet og oral homeostase

• forskelle på brug og effekt af probiotiske tilskud og fermenterede fødevarer

• hvordan sukker og raffinerede kulhydrater bidrager til periodontal inflammation gennem påvirkning af mikrobiomet

• hvordan kost og livsstil kan anvendes som supplement til den kliniske behandling med henblik på at styrke patientens samlede orale sundhed

Synopsis Det orale mikrobiom udgør et komplekst og dynamisk økosystem, hvor balancen mellem gavnlige og patogene mikroorganismer er afgørende for oral sundhed. Dysbiose opstår ikke alene som følge af utilstrækkelig mundhygiejne, men påvirkes i høj grad af kostmønstre, inflammatorisk belastning, hydrering, søvn, stress og øvrige livsstilsfaktorer.

Inflammation er den centrale determinant for graden af vævsdestruktion ved orale sygdomme. Det er derfor relevant i højere grad at rette fokus mod patientens inflammatoriske respons og de muligheder, der findes for at understøtte en mere hensigtsmæssig inflammationsregulering gennem målrettet kost- og livsstilsvejledning.

Dette oplæg giver evidensbaseret rådgivning om, hvordan ernæring og livsstilsfaktorer kan anvendes som understøttende redskaber til at fremme oral sundhed, understøtte et mere diverst og balanceret oralt mikrobiom og reducere inflammatorisk belastning.

Derudover belyses, hvordan lavgradig systemisk inflammation øger kroppens behov for mikronæringsstoffer, og hvorfor ernæringsstatus bør tillægges større betydning i relation til oral sygdom, vævsintegritet og postoperativ heling.

Fra kefir til kakao, opdag hvordan visse fødevarer støtter dit orale mikrobiom.

Et sundt mikrobiom trives i et sundt miljø.

Om Hanne Heinrich, Klinisk Diætist

Hanne Heinrich er klinisk diætist med mange års erfaring i at omsætte kompleks sundhedsviden til praktiske og realistiske kost- og livsstilsstrategier. Hun arbejder med en funktionel tilgang til sundhed, hvor ernæring, livsstil og biologiske data kombineres for at forstå den enkelte persons sundhed bedre.  

De seneste år har hun haft et særligt fokus på sammenhængen mellem tarmens og mundhulens mikrobiom og hvordan kost, livsstil og mikrobiologisk balance påvirker både systemisk sundhed og tandsundhed.

Som en del af sin tilgang anvender hun laboratorietests, herunder funktionelle tests og genetiske analyser. Disse tests giver indsigt i blandt andet mikrobiom, fordøjelse og genetiske variationer, som kan påvirke ernæring, inflammation og individuel respons på kost og livsstil.

Hanne har mange års erfaring med at undervise både lægmand og fagfolk. Hanne tilbyder fyraftensmøder for hele teamet på tandklinikker med henblik på at opnå en dybere forståelse for, hvordan ernæring og livsstil påvirker tandsundheden.

Fredag kl. 15.15 - 15.30 PAUSE

Fredag kl. 15.30 - 16.45

Præcisionsmedicin i tandplejen – en ny æra for søvnsundhed

Tandlæge Eddie Basson

I dette indlæg vil du:

• Forstå de anatomiske og non-anatomiske fænotyper bag søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser og deres betydning for diagnostik og behandling.

• Opnå et skarpere klinisk blik for UARS og de tidlige orale tegn på øget luftvejsmodstand og kronisk fysiologisk overload.

• Få indsigt i sammenhængen mellem søvnsundhed, inflammation og systemisk sygdomsaktivitet – herunder brugen af biomarkører og proteomics.

• Lær hvordan moderne screenings- og diagnostiske værktøjer kan implementeres effektivt i tandplejen.

• Få overblik over nuværende behandlingsmuligheder, deres styrker og begrænsninger i et præcisionsmedicinsk perspektiv.

• Styrke forståelsen af tandplejens rolle i tidlig opsporing og tværfaglig håndtering af patienter med søvnrelaterede lidelser.

Synopsis

Søvnapnø og søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser er langt mere komplekse end blot snorken og luftvejsobstruktion. I dette oplæg tager vi deltagerne med ind i en ny forståelsesramme, hvor tandplejen får en central rolle i tidlig opsporing, risikovurdering og tværfaglig behandling af søvnrelaterede lidelser.

Med afsæt i principperne bag præcisionsmedicin bevæger vi os væk fra traditionel symptombehandling og over mod en biologisk og fænotypebaseret tilgang – fra “Medicine 2.0” til “Dentistry 3.0”. Fokus bliver at identificere de underliggende anatomiske og fysiologiske årsager til søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser (SRBD) og forstå, hvordan disse påvirker både oral og systemisk sundhed.

Oplægget giver indsigt i luftvejens komplekse anatomi og patofysiologi, herunder betydningen af kraniofacial struktur, tungens position, svælgets stabilitet og kompensatoriske hovedstillinger. Deltagerne introduceres samtidig til de ofte oversete non-anatomiske fænotyper såsom arousal threshold, loop gain og muskelrespons – faktorer der har afgørende betydning for patientens sygdomsprofil og behandlingsrespons.

Et særligt fokus rettes mod UARS (Upper Airway Resistance Syndrome), som ofte overses i traditionelle screeninger, men som kan være en væsentlig driver for sympatisk overaktivitet, kronisk stress og inflammation. Derudover præsenteres nyere forskning inden for biomarkører og proteomics, som åbner nye muligheder for at graduere sygdomsaktivitet og individualisere behandlingen.

Oplægget afsluttes med konkrete redskaber til klinisk implementering, herunder moderne screenings- og diagnostiske metoder baseret på Lamberg-Protokollen, samt en gennemgang af aktuelle behandlingsmuligheder og deres begrænsninger. Målet er, at deltagerne går hjem med både ny faglig indsigt og praktiske værktøjer, der kan anvendes direkte i klinikken.

Om Eddie Basson, Tandlæge

Eddie Basson er cand. odont. fra Tandlægeskolen i København (2003) med en faglig baggrund, der også omfatter bachelor i odontologi fra Aarhus (2000) samt tandplejeruddannelse fra SKT i København (1996). Han har mere end to årtiers klinisk erfaring fra både Danmark og udlandet, herunder drift af egen klinik på Gran Canaria (2009–2016) med fokus på skandinaviske behandlingsstandarder. I Danmark har han varetaget alsidige tandlægeopgaver og kirurgi i flere klinikker og har bl.a. været ansvarshavende tandlæge med ansvar for tilsyn, oplæring og opgavefordeling (2016–2017). Han har desuden fungeret som klinisk lærer på Tandlægeskolen i København (2017–2018) og arbejdet med klinikoptimering (2018). Siden 2024 er han selvstændig tandlæge hos BioTMD i Jyllinge.

Hans efteruddannelse er omfattende og målrettet moderne, tværfaglige kompetencer med særligt fokus på okklusion, TMD, neuromuskulær forståelse, bruksisme/apnø, airway-tilgange, digital odontologi (bl.a. Modjaw, T-Scan, CBCT, 3Shape, Formlabs) samt laserforløb og alignerterapi. Samlet afspejler videreuddannelsen et stærkt engagement i evidensbaseret, funktionelt orienteret tandpleje.

Fredag kl. 16.45-17.00

Afslutning på dagens faglige program

Fredag kl. 17.00 -18.00

Networking, Udstilling, Drinks og snacks